Livet på kanten af Danmark
Vi skal heldigvis ikke en dyt i den skønne forlængede weekend, vi har foran os. Andet end at hygge og nørkle i haven, se film og spise popcorn i soffen og måske bage en kage. Og så har jeg lovet Ludwig, at vi skal lave mælkebøttesirup. Jeg har også flere indlæg parat, som jeg forhåbentlig også får tid til at poste.
Det bliver skønt.
Go’ dag derude!
Milde Moses! Så gik der da lige et par dage eller tre uger, før jeg fik skrevet nyt herinde … Jeg har haft travlt, så derfor stilheden. Nå, men jeg har faktisk indtil flere indlæg på computeren. Det første skal næsten være pizzaovn vol. 2.
En af de første rigtige forårsdage, hvor solen varmede trætte vinterkroppe igennem, tændte vi nemlig op i vores stenovn og bagte verden bedste pizzaer.
Ja, køn er den ikke …. For hulan, det skulle gå stærkt ….
Vi havde fyret op i ovnen lige så stille gennem ugen, for at den ikke skulle revne, og så gassede vi endelig rigtigt op i den om søndagen. Jeg var lidt bange for, at vi ikke ville kunne få den varmet nok op, da jeg har læst andre døje med lige netop dét problem – men det blev slet ikke aktuelt. Den blev så varm, at det kun tog et par minutter at bage pizzaerne.
Det betød så også, at mutti her havde megatravlt med at hive dej ud – man bruger jo ikke kagerulle i et ægte pizzaria – og så dumpe tomatsovs, pølse, artiskok, oliven og mozarella.
Puha, det var faktisk noget af et projekt – jeg styrtede rundt hele dagen – først handlede jeg ind til pizzaerne, så hjem og lave dej og forberede de andre ingredienser, hive havemøbler ud af laden og skrubbe dem rene for sidste års snavs (heldigvis trådte mormor og morfar til og hjalp med det), og så lave pizzaer klar til bagning.
Men hold da magle, hvor blev de gode. Fuldstændig som jeg havde drømt om! Go home pizza bagt i almindelig indendørs ovn – stenovn rocks! Ommenommenommenom! Så sprøde og lækre som kun en stenovn kan bage pizzaer!
Vi har været lidt bange for, om vi nu også ville få brugt den ovn, som hare siddet i vores lade i halvandet år, men efter denne første gangs succes, er jeg pludselig ikke så meget i tvivl. Selvfølgelig er det ikke en basse, vi kommer til at fyre op i hver anden dag, fordi det immervæk tager to-tre timer, før den er varm nok – men jeg kan sagtens se for mig, at vi kan tænde den op på de gode forårs- og sommeraftener i weekenden, når vi alligevel går i haven.
Jeg glæder mig til vejret bliver godt igen, så vi igen kan få fyret op i ovnen!
De sørgelige rester fra en af børnenes pizza.
Jeg hverken kan eller vil løbe fra, at jeg elsker flødeskum. Som i virkelig eeeelsker flødeskum! I det hele taget elsker jeg alt det der fede og cremede – fløde, creme fraiche, græsk yoghurt og hvad der ellers findes i den dur.
For nogle år siden opdagede jeg en let og lækker dessert lige i min ånd i Sif Orellanas bog Spillopper & Stjerneskud. (Jeg er i øvrigt ret glad for Sifs bøger – de er ikke spækkede med stor, fin, fransk kogekunst, men nemme, børnevenlige retter – og bøgerne emmer af overskud og hygge. I nogle bøger kan det blive for kvalmende, men jeg synes Sif virker overbevisende, så jeg kan virkelig anbefale netop hendes bøger med opskrifter, tips og idéer til børnefamilier.)
Sif Orellanas dessert består stort set kun af fløde, græsk yoghurt og citron. Den er meget nem at bakse sammen – og det betyder en hel del herhjemme hos os … Jeg har sjældent flere timer til at lave mad i – jeg ville ønske, det var anderledes – men det er det ikke lige p.t., hvor vi stadig har tre forholdsvist små børn, eget firma, hund, tusind projekter i gang, stor have og hus at passe plus det løse …
Desserten hedder noget så simpelt som Påskedesserten – og Sif Orellana kalder den en moderne variant af den klassiske citronfromage. Da jeg jo ikke har blogget i påsken, får I først opskriften nu.
Jeg har lavet påskedesserten de sidste par år til påske – men jeg skal da lige huske at smække den sammen noget oftere – jeg forestiller mig nemlig, den kan varieres i det uendelige – med lime, appelsin, lakrids, hyldesaft, rabarber, jordbær, mælkebøtte etc.
Jeg bruger en del mere græsk yoghurt, end der står i opskriften – prøv dig frem og find din yndlings variant. Til gengæld havde jeg ikke lige fået købt andet pynt end citron. Men den bliver altså fin med lidt grønt i og et par små æg.
Here it goes:
Påskedesserten:
Til fire personer.
6 dl piskefløde
3 dl græsk yoghurt 10 %
Revet skal af en citron – jeg bruger øko
Citronsirup:
Saften af ½ citron
4 spsk sukker
Kornene fra ½ vaniljestang
Pynt:
Revet citronskal
Citronmelisseblade – jeg har før brugt mynte
Hvide eller gule likøræg
Sådan gør du:
Pisk fløden til skum og bland den med den græske yoghurt og ¾ af den revne citronskal (gem resten til pynt). Stil blandingen i køleskabet.
Pres citronsaften ned i en kasserolle eller lille gryde og tilsæt sukker og vaniljekorn. Varm blandingen op og kog den ind i 10-15 minutter, til den bliver tyk og sirupsagtig. Pas lidt på her – det er nemt at koge den for meget ind … Den stivner nemlig mere, når den er afkølet, og så kan den være svær at blande med fløde/yoghurtblaningen. Hvis din citronsirup er blevet lidt for tyk, så rør den op med lidt kogende vand – så bliver den tyndere.
Tag siruppen af blusset og køl den helt ned. Bland den i fløde/yoghurtcremen.
Fordel cremen i små dekorative skåle og pynt med revet citronskal, et citronmelisseblad (eller lignende) og et likøræg.
Haps haps!
Jeg kunne snildt kværne en smoothie om dagen – jeg elsker smagen og konsistensen, og så mætter en smoothie helt vildt godt. Men det er desværre ikke altid, jeg har tiden eller råvarerne til det.
I dag var begge dele dog i huset, så jeg fik kreeret en af mine yndlings – avokado-blåbær-smoothie. Jeg elsker at bruge avokado i mine smoothies – den grønne grøntsag giver en dejlig mild og cremet smag.
Mine smoothies bliver altid lavet på slum – derfor har jeg desværre ikke en præcis opskrift – men prøv dig lidt frem – jeg er sikker på, den bliver god! I virkeligheden kan du bare eksperimentere helt vildt med alle de forskellige frugter og grøntsager, du har i køkkenet – resultatet bliver for det meste lækkert.
Til to store smoothies skal du bruge:
To bananer
Et par dl frosne blåbær
Kød fra en avokado
En-to centimeter skrællet og skriveskåret ingefær
En lille dusk frisk basilikum eller mynte
Yoghurt naturel
Sådan gør du:
Put alle ingredienser i en blender eller brug en skål og en stavblender og giv den gas, indtil du synes, konsistensen er god. Jeg kan lide min smoothie lidt tyk.
Som skrevet I sidste blogpost elsker jeg alt med lakrids. Så da Ludwig, min ældste, I efteråret fortalte, at han havde lavet æblemarmelade med lakrids til årets grøntsagsmarked på sin skole, så skulle vi selvfølgelig have sådan et par glas med hjem.
Efter første mundfuld blev moren her SÅ stolt. Det var – naturligvis 😉 – den bedste marmelade, jeg nogensinde have smagt. Den var virkelig, virkelig god – perfekt syrlig og sød af æblerne og med et lille strejf af lakrids. Jeg var helt ærligt pissestolt af min søn, fordi han i en alder af ni kunne lave marmelade helt fra bunden – og så oven i købet en, der kunne slå benene omkuld på den gamle marmeladekone herhjemme. Jeg elsker nemlig hjemmelavet marmelade – og jeg besvimer næsten, når vi er løbet tør og må nøjes med købemarmelade…. Jeg gider simpelthen ikke spise det standardmarmalade, man kan købe i supermarkederne.
Ludwig ville lave en ny portion af sin æble-lakridsmarmelade, så vi svingede knive og gryder herhjemme – og jeg synes, I skal have opskriften.
Jeg plejer at bruge æbler fra haven, men du kan også bruge æbler, du køber i supermarkedet – de må gerne være til den syrlige side. Jeg kan ikke lide min marmelade alt for sød, derfor bruger jeg ikke så meget sukker.
Du kan I virkeligheden også bytte æblerne ud med fx brombær eller solbær – de er også virkelig gode til lakrids.
Æblelakridsmarmelade
Du skal bruge:
1 kilo skrællede æbler
Cirka en dl vand
300-500 gram sukker – alt efter hvor sød, du ønsker marmeladen
3-4 tsk lakridspulver (jeg bruger Johan Bülows rålakrids eller den fra Mill & Mortar)
Begynd med at skære æblerne i små tern. Put dem i en stor gryde. Hæld vand ved – det skal kun lige dække bunden – der er meget vand i æblerne, som kommer ud, når æblerne koger sammen – så hvis du kommer for meget vand i, bliver din marmelade meget tynd.
Hæld sukker i gryden og lad marmeladen koge, mens du ind i mellem rører i gryden. Jeg plejer at koge, indtil æblestykkerne næsten er most sammen – men hvis du kan også koge den knap så længe, hvis du kan lide en marmelade, hvor æblestykkerne bevares mere.
Smag til sidst marmeladen til med lakridspulver. Køl eventuelt en teske med marmelade lidt ned, inden du beslutter dig for, at den endeligt er færdig – det kan nemlig være lidt svær at gennemskue smagen, når marmeladen stadig er varm.
Når marmeladen er kogt og smagt til, hælder du den på skoldede glas. Jeg plejer at skylle mine glas i Atamon, så jeg er sikker på, marmeladen ikke mugner.
Æble-lakridsmarmeladen smager skønt på nybagte boller og som topping på havregrød og yoghurt/skyr, men jeg bruger den også i pandekager og vafler med vaniljeis og i lagkage med masser af flødeskum.
Jeg er en sucker for lakrids. Jeg kan seriøst putte det sorte vidunderpulver i og på alt – risalamande, flæskesteg, flødesauce, is, kaffe, rugbrød, æblekage – you name it – og så elsker jeg naturligvis sprøde lakridssmåkager. Det er verdens bedste småkager.
Jeg bruger Markus Grigos opskrift med tranebær – den er god og lykkes hver gang. Ifølge Markus Grigo stod kunderne i kø helt ud på gaden for at købe lakridssmåkagerne, dengang han havde butik på Østerbro i København. Dengang udleverede han ikke opskriften – den var hemmelig – men da han udgav kogebogen ”Grigos hjemmebag – i tykke skiver og store mundfulde”, var butikken lukket, og Grigo løftede sløret til de hemmelige ingredienser.
Jeg plejer at bage småkager af den ene halvdel og lade den anden rullede halvdel af dejen blive i fryseren – så har vi altid en rulle eller to i fryseren, som vi kan tage op, skære ud og bage, hvis vi mangler lidt godt til kaffen.
Du skal bruge:
500 gram hvedemel
1 tsk. bagepulver
60 gram lakridspulver (jeg bruger Raw Liquorice Powder fra Johan Bülow eller eller Lakridspulver fra Mill & Mortar)
125 gram soltørrede tranebær
375 gram koldt saltet smør
500 gram fint rørsukker
2 æg
Sådan gør du:
Sigt hvedemelet sammen med bagepulver i en røreskål. Tilsæt lakridspulver, tranebær og smør i små tern.
Kør på en røremaskine med vingen (ikke piskeriset), til smørret er kørt ud. Eller findel det med hænderne, til smørret er helt smuldret sammen med de andre ingredienser.
Tilsæt sukker og æg. Kør kun, til dejen lige samler sig. Det er meget vigtigt, så småkagerne ikke mister deres sprøde struktur. Du kan også ælte forsigtigt med hænderne og hurtigt samle dejen.
Del dejen i klumper på 500 gram og tril dem i lange pølser med en diameter som en tyvekronemønt. Rul dejpølserne ind i bagepapir og læg dem i fryseren til de er hårde.
Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Skær pølserne i cirka en centimeter tykke skiver. Læg dem med lidt mellemrum på en bageplade med bagepapir. Bag dem cirka 8-10 minutter. Tag dem ud og lad dem køle af på en bagerist.
Senere får I idéer til, hvad man kan også bruge småkagerne til – ud over altså bare at guffe løs.
Lige siden vi købte vores hus for ti år siden, har vi drømt om et fint trædrivhus/havehus, hvor vi kunne dyrke vindruer, figner, ferskner, tomater, agurker, meloner og andet lækkert. For fem år siden klunsede vi os så til et. Det stod ved et ældre hus, som skulle rives ned, fordi der skulle en rundkørsel til i stedet for. Da havde vi hver dag kørt forbi drivhuset og snakket om, at vi gerne ville have sådan et. Så jeg smækkede bilen ind på gårdspladsen og spurgte nedrivningsfolkene, om vi mon måtte få drivhuset – det måtte vi heldigvis.
Det blev hentet en solskinslørdag. Vores søde nabo sagde ja til at køre det herhjem med sin traktor og vogn. Der skulle ti stærke muskelmænd til at løfte det op og ned. Det var nervepirrende, men vores drøm af et trædrivhus landede heldigvis sikkert på grund.
Drivhuset står nu på nedgravede havefliser i vores køkkenhave. Det deler ligesom haven op, så der på den ene side står æbletræer og frugtbuske, og på den anden side ligger køkkenhaven – som godt nok aldrig har været en reel køkkenhave – men det bliver det forhåbentlig med tiden. Indtil videre har vi haft nok arbejde i børn og byggeri til at passe en køkkenhave.
Vi har haft drivhuset i vel fem år nu. Fem år hvor det har stået umalet og uden glas det meste af tiden. Vi tog en del glas ud, inden vi flyttede det, men nogle blev også siddende. Der gik desværre en del til under flytningen, og stormen Bodil tog næsten resten af de glas, der sad i huset. Sidste år gav vi det grunder og malede det hvidt. Tanken var, at der også skulle glas i, så vi kunne nyde tomater og agurker, te og boller i drivhuset. Men ak – ting tager tid. Så så langt nåede vi ikke.
I år forsøger vi igen. Når vejret tillader det, maler vi det igen og sætter glas i. Vi er på jagt efter nogle gamle mursten, som skal lægges til gulv i halvdelen af huset. Her skal vi have et par planteborde og et bord og stole og måske en slags sofa til en bette lur. Vi har også snakket om en brændeovn. I resten af huset skal der formentlig være jord til at plante i.
Egentlig drømmer vi om et driverhus lavet af gamle hvidmalede vinduer – men vi er også mægtig glade for vores gratis løsning her. Eller gratis og gratis er måske så meget sagt – for grunder, maling, glas og sten koster jo kassen. Men så har vi da sneget os uden om udgiften til træ og processen og tiden med at bygge det. Og det er bestemt også værd at tage med, når man som os bor i et evighedsbyggeprojekt.
Det kribler i fingrene for at komme i gang med huset – altså indretningen og plantningen – not so much maling og glas. Men vi skal desværre yde, før vi kan nyde vores drivhusdrøm, så vi må jo bare i gang.
Da jeg skrev samtalekogebogen Vestjyske Livretter, tog jeg et par dage på arbejdsrefugiet Ørslev Kloster mellem Viborg og Skive. Jeg trængte til at få helt ro til at nedfælde historierne i bogen – og det kan ind i mellem være svært, når der også bor tre børn i huset. Jeg kunne også bare bure mig inde på kontoret på Nupark – men jeg synes faktisk, det er lidt for hårdt at sidde der i flere dage i træk – der er ikke samme muligheder for at tage en pause og for alvor få tømt hovedet, snuppe en lille lur eller bare at lave sig et måltid mad.
Det kan man til gengæld på Ørslev Kloster – og hold da fast, hvor fik jeg noget for hånden. Jeg lagde ud med at færdiggøre noget andet freelancearbejde, og resten af tiden fik jeg skrevet mange sider i bogen. Det var SÅ fantastisk bare at have ro, ro, ro. Ikke at skulle tænke på at hente børn, lave mad til en hel familie, rydde op, lægge vasketøj sammen, putte børn, hive morgentrætte børn op igen und so weiter.
Og selv om det bare var to dage, så betød de, at jeg fik lavet meget mere – og på hurtigere tid – end hvis jeg havde siddet derhjemme eller på kontoret. Det var SÅ befriende! Det er faktisk noget af et puslespil at skrive en bog – der er mange ting at tage stilling til og mange sider at skrive. Og hvis man ikke er god til at prioritere og arbejde koncentreret, så tror jeg godt, det kan trække tænder ud. Derfor er det godt, hvis man ind i mellem kan trække stikket til omverdenen og bare lukke sig inde et roligt sted og overgive sig til projektet.
Ørslev Kloster er et refugium hvor fx forfattere, kunstnere, studerende og komponister i kortere eller længere perioder og kan fordybe sig i arbejde. Klosteret er bygget omkring 1200. Fra 1584 fungerede det ikke længere som kloster, men overgik fra kongen til privat eje. I 1928 cyklede den unge komtesse Olga Sponneck forbi det meget forfaldne Ørslev Kloster. Hun besluttede sig for at redde klosteret, der siden 1969 har det været arbejdsrefugium.
Der er ni enkeltværelser i hovedbygningen og tre dobbeltværelser i portnerboligen. Alle værelser er meget enkelt indrettede – uden kunst på væggene – for at give fuldstændig arbejdsro. Ingen af værelserne er ens – de er alle vidt forskellige. Nogle vender mod syd med udsigt ud over engen og har fire en halv meter til loftet. Andre ligger mod vest eller er meget lavloftede. Det giver mulighed for at finde lige netop det værelse, som man trives bedst i. Jeg er mest til lys, højt til loftet og rum til lidt bevægelse, så jeg nappede Komtessens værelse.
Jeg må sige, at jeg var liiiidt betænkelig ved at skulle sove der alene – et gammelt kloster kan jo måske godt blive en anelse scary især om natten – og jeg må også indrømme, at jeg låste døren, når jeg gik i seng – men jeg besluttede mig for, at det her gad jeg altså ikke bruge tid på at blive ræd over – og så jeg sov egentlig meget fint – og jeg havde ikke besøg af hverken den afdøde komtesse eller andre af hendes kammersjukker – i hvert fald ikke hvad jeg var klar over …
Der er bare en helt speciel, magisk stemning på Ørslev Kloster. Jeg tager helt sikkert af sted igen, hvis jeg får brug for at fordybe mig i arbejde i mange dage ad gangen.
For et par uger siden tog jeg disse billeder i vores have. Katten Lukas spadserede med.
Jeg synes morgener i frost, er noget af det smukkeste, der findes i min have. Det – og så om sommeren, når dronningebusken og jasminerne blomstrer og sender deres dufte gennem hele matriklen. Men det er der jo et stykke vej til endnu.
I kan se vores forsømte drivhus. Det skal vi have malet igen igen og så sat glas i, så vi kan komme til at nyde det denne sommer. Hvis I kender et godt og billigt sted at købe glas, må I endelig sige til. Det er nemlig ret meget glas, vi skal bruge…
Men I får meget mere drivhus i senere indlæg.
Jeg er – som så mange andre – en sucker for pæn indpakning. Og det vrimler det altså med på et sted som interiørmessen Formland.
For et par år siden, kunne man vide sig sikker på, at hvis et stykke chokolade lå i et stykke papir, hvor der var kælet for grafikken og designet, ja så var varen inden i også af god kvalitet – de ting hang lige som sammen. Det synes jeg bare ikke helt, man kan regne med mere. Det er selvfølgelig gået op for flere producenter, at pæn pakning sælger. Og derfor kan man også i dag sætte tænderne i fødevarer, der nok er pænt pakket ind, men som ikke er nogen større smagsoplevelse.
Men kvaliteten er nu ganske høj et sted som Formland – de fleste indkøbere er jo også delikatesse- og livsstilsbutikker – og her sælger man jo nok ikke lige ikke Haribo-vingummier og kogechokolade.
I får lige nogle skud af lækkerier her – jeg kan simpelthen ikke huske forhandlerne, så dem kan jeg desværre ikke henvise til. Billederne er taget med min iPhone, fordi jeg havde glemt at få kort i Canon’en. Tsk tsk….
Sommerferie i baghaven
Rikke
Sommerferie i baghaven
Rikke
Sommerferie i baghaven
Rikke
Sommerferie i baghaven
Mette Mørk
Sommerferie i baghaven
Stationsforstanderen