Tag Archives: Holstebro

Planter i lange baner

Jespers Planteskole

For et par uger siden var Ludwig og jeg en tur på Jespers Planteskole, der ligger lidt udenfor Holstebro.

Den er kæmpestor og har alt i roser, stedsegrønneplanter, stauder, frugtbuske, sommerblomster, drivhusplanter, fisk og udstyr til havedammen, haveredskaber, kæmpe drivhusudstilling, krukker og stenlir til haven – you name it – Jesper har det!

Undtagen en café faktisk – det kunne jeg godt bruge – en hyggelig, lækker café, hvor man kan få sig et stykke hjemmebagt kage og en go’ kop latte, efter man har travet planeskole rundt. Åh, det kunne være skønt!

Børnene elsker at komme på Jespers Planteskole og køre med plantevogne, kigge på sjove blomster, lege på legepladsen og klappe geder og ae kaniner. Jeg er ikke så svær at lokke med derud – jeg drømmer mig langt væk i frugttræer- og buske, smukke roser og lækre hortensiaer, pelargonier og hostaer.

Jeg falder nok lidt for tit i pris- og tidsfælden og køber blomster og små buske i supermarkederne. Men der er bare ingen tvivl om, at planter købt på en planteskole er større, sundere og smukkere. Og dyrere. Men det er der egentlig ikke noget at sige til, når man ser dem – bare lur hortensiaerne på billederne herunder – sådan nogle smukke basser finder man altså ikke i noget supermarked, jeg kender herhjemme i Danmark.

Men jeg kan faktisk godt blive lidt stresset af det store udvalg på sådan en giga planteskole, så jeg ind i mellem ender med at købe de forkerte planter – fordi jeg bliver forført af en eller anden busk eller blomst, som i virkeligheden slet ikke passer ind i min have, eller som jeg ikke evner at passe. Jeg har engang købt et rigtig fint, lille japansk træ i rødlige farver – men altså – jeg bor jo på et nedlagt landbrug og ikke i en fin, minimalistisk funkisvilla eller stramt nybygget hus – så den står nu og pynter hos mine forældre.

Denne gang kom vi hjem med to nye mynter til samlingen – en af mine absolutte yndlingskrydderurter – en chokolade- og en jordbærmynte. Jeg var egentlig på jagt efter en æblemynte, men den havde de ikke flere af. Og så fik vi jord til nyindkøbte rhododendron og blåbærbuske.

Nu vil jeg lade billederne tale for sig selv. Nyd besøget her! Og kig så ellers selv forbi – det kan varmt anbefales!

jespers 18

jespers17

jerspers15

jespers16

jespers1

jespers6

jespers 4

jespers9

jespers3

jespers12

jespers11

jespers13

jespers14

jespers 19

jespers22

jespers23

jespers24

jespers 19

jespers20

jespers15

jespers26

jespers25

jespers28

Jespers Planteskole