Tag Archives: Foto

Kroatien vol. 1

Hvar

På sådan en kold og overskyet forårsdag – hvor man oven i købet er blevet snydt for en solformørkelse – så drømmer jeg mig ud i verden.

Sidste sommer besøgte vi Kroatien for første gang. Vi havde lejet et hus af min dejlige venindes familie. Huset ligger på øen Hvar – og her skal jeg helt sikkert tilbage igen. Der var så vidunderligt. Små hyggelige byer, lækre stenstrande, krystalklart vand, billige priser og søde mennesker. Vi boede i en lille by uden ret mange turiste – med kun en enkelt restaurant og to barer på stranden – lige et sted for os.

Hvar ligger i Dalmatien ud for Kroatiens kyst. Det er en aflang ø på cirka 75.000 km2. Man sejler til Hvar fra Split i det sydlige Kroatien. Vi kørte derned i bil, men man kan også flyve til Split og så leje en bil.

Hvis I vil se og høre mere om Hvar, så sig endelig til, så laver jeg flere indlæg.

Hvar

Hvar

Hvar

Hvar

Hvar

Hvar

Hvar

Drivhusdrømme vol. 1

Drivhus

Lige siden vi købte vores hus for ti år siden, har vi drømt om et fint trædrivhus/havehus, hvor vi kunne dyrke vindruer, figner, ferskner, tomater, agurker, meloner og andet lækkert. For fem år siden klunsede vi os så til et. Det stod ved et ældre hus, som skulle rives ned, fordi der skulle en rundkørsel til i stedet for. Da havde vi hver dag kørt forbi drivhuset og snakket om, at vi gerne ville have sådan et. Så jeg smækkede bilen ind på gårdspladsen og spurgte nedrivningsfolkene, om vi mon måtte få drivhuset – det måtte vi heldigvis.

Drivhus

Det blev hentet en solskinslørdag. Vores søde nabo sagde ja til at køre det herhjem med sin traktor og vogn. Der skulle ti stærke muskelmænd til at løfte det op og ned. Det var nervepirrende, men vores drøm af et trædrivhus landede heldigvis sikkert på grund.

Drivhus

Drivhuset står nu på nedgravede havefliser i vores køkkenhave. Det deler ligesom haven op, så der på den ene side står æbletræer og frugtbuske, og på den anden side ligger køkkenhaven – som godt nok aldrig har været en reel køkkenhave – men det bliver det forhåbentlig med tiden. Indtil videre har vi haft nok arbejde i børn og byggeri til at passe en køkkenhave.

Drivhus

Vi har haft drivhuset i vel fem år nu. Fem år hvor det har stået umalet og uden glas det meste af tiden. Vi tog en del glas ud, inden vi flyttede det, men nogle blev også siddende. Der gik desværre en del til under flytningen, og stormen Bodil tog næsten resten af de glas, der sad i huset. Sidste år gav vi det grunder og malede det hvidt. Tanken var, at der også skulle glas i, så vi kunne nyde tomater og agurker, te og boller i drivhuset. Men ak – ting tager tid. Så så langt nåede vi ikke.

Drivhus

I år forsøger vi igen. Når vejret tillader det, maler vi det igen og sætter glas i. Vi er på jagt efter nogle gamle mursten, som skal lægges til gulv i halvdelen af huset. Her skal vi have et par planteborde og et bord og stole og måske en slags sofa til en bette lur. Vi har også snakket om en brændeovn. I resten af huset skal der formentlig være jord til at plante i.

Drivhus

Egentlig drømmer vi om et driverhus lavet af gamle hvidmalede vinduer – men vi er også mægtig glade for vores gratis løsning her. Eller gratis og gratis er måske så meget sagt – for grunder, maling, glas og sten koster jo kassen. Men så har vi da sneget os uden om udgiften til træ og processen og tiden med at bygge det. Og det er bestemt også værd at tage med, når man som os bor i et evighedsbyggeprojekt.

Drivhus

Det kribler i fingrene for at komme i gang med huset – altså indretningen og plantningen – not so much maling og glas. Men vi skal desværre yde, før vi kan nyde vores drivhusdrøm, så vi må jo bare i gang.

Drivhus

Ro på Ørslev Kloster

Ørslev Kloster
Da jeg skrev samtalekogebogen Vestjyske Livretter, tog jeg et par dage på arbejdsrefugiet Ørslev Kloster mellem Viborg og Skive. Jeg trængte til at få helt ro til at nedfælde historierne i bogen – og det kan ind i mellem være svært, når der også bor tre børn i huset. Jeg kunne også bare bure mig inde på kontoret på Nupark – men jeg synes faktisk, det er lidt for hårdt at sidde der i flere dage i træk – der er ikke samme muligheder for at tage en pause og for alvor få tømt hovedet, snuppe en lille lur eller bare at lave sig et måltid mad.

Ørslev Kloster

Det kan man til gengæld på Ørslev Kloster – og hold da fast, hvor fik jeg noget for hånden. Jeg lagde ud med at færdiggøre noget andet freelancearbejde, og resten af tiden fik jeg skrevet mange sider i bogen. Det var SÅ fantastisk bare at have ro, ro, ro. Ikke at skulle tænke på at hente børn, lave mad til en hel familie, rydde op, lægge vasketøj sammen, putte børn, hive morgentrætte børn op igen und so weiter.

Ørslev Kloster

Og selv om det bare var to dage, så betød de, at jeg fik lavet meget mere – og på hurtigere tid – end hvis jeg havde siddet derhjemme eller på kontoret. Det var SÅ befriende! Det er faktisk noget af et puslespil at skrive en bog – der er mange ting at tage stilling til og mange sider at skrive. Og hvis man ikke er god til at prioritere og arbejde koncentreret, så tror jeg godt, det kan trække tænder ud. Derfor er det godt, hvis man ind i mellem kan trække stikket til omverdenen og bare lukke sig inde et roligt sted og overgive sig til projektet.

Ørslev Kloster

Ørslev Kloster er et refugium hvor fx forfattere, kunstnere, studerende og komponister i kortere eller længere perioder og kan fordybe sig i arbejde. Klosteret er bygget omkring 1200. Fra 1584 fungerede det ikke længere som kloster, men overgik fra kongen til privat eje. I 1928 cyklede den unge komtesse Olga Sponneck forbi det meget forfaldne Ørslev Kloster. Hun besluttede sig for at redde klosteret, der siden 1969 har det været arbejdsrefugium.

Ørslev Kloster

Der er ni enkeltværelser i hovedbygningen og tre dobbeltværelser i portnerboligen. Alle værelser er meget enkelt indrettede – uden kunst på væggene – for at give fuldstændig arbejdsro. Ingen af værelserne er ens – de er alle vidt forskellige. Nogle vender mod syd med udsigt ud over engen og har fire en halv meter til loftet. Andre ligger mod vest eller er meget lavloftede. Det giver mulighed for at finde lige netop det værelse, som man trives bedst i. Jeg er mest til lys, højt til loftet og rum til lidt bevægelse, så jeg nappede Komtessens værelse.

Ørslev Kloster

Jeg må sige, at jeg var liiiidt betænkelig ved at skulle sove der alene – et gammelt kloster kan jo måske godt blive en anelse scary især om natten – og jeg må også indrømme, at jeg låste døren, når jeg gik i seng – men jeg besluttede mig for, at det her gad jeg altså ikke bruge tid på at blive ræd over – og så jeg sov egentlig meget fint – og jeg havde ikke besøg af hverken den afdøde komtesse eller andre af hendes kammersjukker – i hvert fald ikke hvad jeg var klar over …

Ørslev Kloster

Der er bare en helt speciel, magisk stemning på Ørslev Kloster. Jeg tager helt sikkert af sted igen, hvis jeg får brug for at fordybe mig i arbejde i mange dage ad gangen.

Ørslev Kloster

Morgen i frost

Frostmorgen

For et par uger siden tog jeg disse billeder i vores have. Katten Lukas spadserede med.

Jeg synes morgener i frost, er noget af det smukkeste, der findes i min have. Det – og så om sommeren, når dronningebusken og jasminerne blomstrer og sender deres dufte gennem hele matriklen. Men det er der jo et stykke vej til endnu.

I kan se vores forsømte drivhus. Det skal vi have malet igen igen og så sat glas i, så vi kan komme til at nyde det denne sommer. Hvis I kender et godt og billigt sted at købe glas, må I endelig sige til. Det er nemlig ret meget glas, vi skal bruge…

Men I får meget mere drivhus i senere indlæg.

Frostmorgen

Frostmorgen

Formland i pæn indpakning

Formland

Jeg er – som så mange andre – en sucker for pæn indpakning. Og det vrimler det altså med på et sted som interiørmessen Formland.

For et par år siden, kunne man vide sig sikker på, at hvis et stykke chokolade lå i et stykke papir, hvor der var kælet for grafikken og designet, ja så var varen inden i også af god kvalitet – de ting hang lige som sammen. Det synes jeg bare ikke helt, man kan regne med mere. Det er selvfølgelig gået op for flere producenter, at pæn pakning sælger. Og derfor kan man også i dag sætte tænderne i fødevarer, der nok er pænt pakket ind, men som ikke er nogen større smagsoplevelse.

Men kvaliteten er nu ganske høj et sted som Formland – de fleste indkøbere er jo også delikatesse- og livsstilsbutikker – og her sælger man jo nok ikke lige ikke Haribo-vingummier og kogechokolade.

I får lige nogle skud af lækkerier her – jeg kan simpelthen ikke huske forhandlerne, så dem kan jeg desværre ikke henvise til. Billederne er taget med min iPhone, fordi jeg havde glemt at få kort i Canon’en. Tsk tsk….

Formland

Formland

Formland

Formland

Formland

Formland

Formland

Formland

Formland

Formland

Formland

Formland goes green

Formland Green Living

Jeg plejer ofte at smutte forbi design- og interiørmessen Formland for at suge ny inspiration til mig og for at mingle med mulige nye kunder til min freelancebix.

Jeg synes, det er fedt, at vi også her i Jylland kan trække både mange udstillere og et stort publikum til sådanne messer. Så jeg plejer at bakke op om initiativet – og det er som regel altid både sjovt og spændende. I år havde jeg dog glemt at få kort i mit kamera, så jeg måtte ty til min telefon – som i øvrigt var helt fuld af billeder, så jeg måtte i gang med at slette for at få plads til nye. Typisk…

I år kunne man på Formland tydeligt mærke den stigende interesse for at pynte boligen med grønne planter og nørde med botanik. Hal E var spækket med grønt i samarbejde med GASA og Bloom K.

Formland Green Living

Eckmann Studio – med den cool indehaver Anette Eckmann i spidsen – havde blandt andet omdannet et lille hjørne af hal H til trendzonen Human Terrarium.

Der hang stribevis af terrarier spækket med jord og grønne planter fra loftet, og de besøgende på messen kunne endda selv smuldre sten og muld i smukke plastik- og glasbeholdere og plante sukkulenter, spansk mos og andre luftplanter – som ikke tager næring til sig fra jorden, men fra luften.

Formland Human Terrarium

Det var supersjovt, og jeg fik da selvfølgelig også lavet mit eget human terrarium, som nu venter på at komme op og hænge et sted i huset.

Formland Human Terraruim

Det grønne tema gik igen mange steder på Formland. Havearkitekt, designer og forfatter Dorthe Kvist fra Meltdesignstudio viste, at man ikke behøver have en hektar græs og jord for at dyrke det grønne liv. Selv små altaner og byhaver kan blive til blomster- og planteoaser. Til Nelson Garden har hun designet en serie af fine bæredygtige haveredskaber specielt tænkt til byhaver.

Mange byhaver er udstyret med højbede, så derfor har Dorthe Kvists redskaber specielt designet til arbejde i højbede.

Dorthe Kvist

Jeg mærkede gennem hele messen, at Formland denne gang var spækket med natur og bæredygtighed og en god portion poesi. Vel egentlig en søgen hjem til det nære – og den tilgang til livet tiltaler mig virkeligt.

I Slow Luxury-zonen kunne gæsterne møde forskellige arbejdende kunstnere/små virksomheder – hver havde et lille træ-hus.

Jeg fik mig en lille snak med dygtige Astrid Skibsted, som godt nok ikke har bygget sin virksomhed op om planter, men om garn. Tjek hendes fine væverier – hun er i øvrigt ved at sætte en fin væv og ramme i plexiglas i produktion – så man ikke skal tage sit arbejde af væven – men kan hænge den direkte på væggen.

Astrid Skibsted

Astrid Skibsted

Astrid Skibsted

Elkelands univers opdagede jeg for et års tid siden. Ida Elke udstillede i år de mest fantastiske skulpturer af blød, hvid uld og smukke, poetiske billeder af gardiner, som vist snart kommer fra tryk og klar til salg.

Elkeland

Jeg blev helt mundlam over (g)uld’s fine stand med lækre plantefarvede uldgarner. Anne Støvlbæk Kjær og Louise Schelde Jendsen bruger naturlige materialer, som ikke skader naturen, og som er så skånsom mod garnet som muligt. Garnet bliver bejdset med alun og vinsten, som er mineraler, der forefindes i naturen. Som farvemateriale bruger (g)uld primært planter, der vokser i den danske natur, men også enkelte importerede ting såsom indigo og cochenille.

(g)uld

Under taget af birketræ sad Ria fra Herbal Salvation og blandede lækre, økologiske cremer og salver baseret på olieudtræk fra vilde, danske planter. Jeg blev tryllebundet af Rias rolige, erfarne hænder og synet af de aromatiske cremer.

Herbal Salvation

Ria er uddannet phytoterapeut og sygeplejerske. Hun har desuden studeret traditionel urtemedicin modtaget undervisning på Jamaica i den traditionelle anvendelse af urter både medicinsk samt til udvortes brug.

Ria havde Herbal Salvations Wildcraft-serie med på Formland. Serien er lavet af danske urter, som Ria samler rundt om i landet. Hver salve er baseret på en enkel urt, som er opkaldt efter sit danske plantenavn.

Herbal Salvation

Herbal Salvation

Det bliver spændende, hvad Formland finder på næste gang til august.

Hortensiahæk på vej

Hortensiahæk

For fire år siden var vi på ferie i Skagen. Her forelskede jeg mig fuldstændigt i de store, blå hortensiahække, som stod og i fuldt flor mange steder i byen – blandt andet ved et af museerne – hvilket kan jeg naturligvis ikke huske i dag…

Jeg har været i gemmerne efter et billede – for jeg ved, at jeg tog nogle – men de er pist væk. Jeg har også googlet efter et billede af en hortensiahæk, men jeg synes ikke rigtigt, jeg kan finde nogle ordentlige at vise jer.

Lige siden den ferie har jeg drømt om at få en hortensiahæk her på gården – i det hele tager er hortensia bare en af mine absolutte yndlingsblomster. Sidste sommer tog jeg mig sammen og plantede en del nyindkøbte hortensiaer, og jeg fik en del større planter forærende. Jeg ville egentlig have haft fat i sorten Endless Summer, fordi den blomstrer på både nye og gamle skud, men jeg blev altså nærig, da jeg fik de fleste planter gratis. Problemet med almindelige sorter hortensia kan være, at de fryser ned om vinteren – så de mister knopperne og dermed ikke blomstrer den følgende sommer. Jeg håber nu alligevel, at mine hortensiaer med tiden bliver til en smuk hæk, som vi kan nyde mange måneder hen over sommeren.

Hortensiahæk

Jeg tror egentlig, de kan vokse sig ret store, da de er plantet i læ og sol mellem vores stald og lade. Lige nu ser de på afstand lidt triste ud – men går man tæt på, så er de faktisk ret fantastiske. I dag står de med regndråber på de spinkle blomsterblade.

Hortensia

Jeg har jo lige startet bloggen her om livet på vores lille gård – og man kan jo diskuttere, hvor meget inspirerende have, der er at vise om vinteren. Men selv om jeg elsker sol og sommer, så er jeg faktisk også ret glad for min have i de mørke måneder. Jeg synes altså bare, det er dybt fascinerende at bo i et land, hvor man virkelig kan se årstidernes skiften – også i planterne. Det er sjovt at se de frodige grønne vækster strutte af sommersundhed, for så langsomt at visne ned, blive bare og blege.  På en eller anden er der bare mere stoflighed of struktur i de visne blomster og blade.

Hortensia

Jeg kan godt lide dem op af den ramponerede staldvæg her. Det er selvfølgelig meningen, at den skal kalkes – det er så første gang siden, vi flyttede ind for ti år siden – men alt tager jo som bekendt tid, ikke…. Men jeg elsker egentlig det rå look, som væggen har nu. Den er god til billeder.

Hortensia

Åh hvor jeg glæder mig til sommer, så jeg kan se mine hortensiaer blomstre!

Fotokursus hos Fru Knips

Fru Knips i aktion.

Fru Knips i aktion.

Sidste forår – ja ja, det er næsten et år siden – men derfor er det stadig relevant – var jeg så heldig at få en plads på et fotokursus i madfotografering. Det er den dygtige fotograf Fru Knips aka Pia Enghild, som på pædagogisk vis deler ud af tips og tricks og mange års erfaring i madfotografering.

Jeg kender Pia Enghild, fordi hun har taget billeder til samtalekogebogen Vestjyske Livretter, som jeg har skrevet for Madlandet i vest. Men hun har også taget billeder til mange andre kogebøger og et utal af reklamer og annoncer, aviser og magasiner – blandt andet Berlingske og Bo Bedre. Og hun er superdygtig, så det var en fornøjelse at lære bare en lille flig af hendes mange teknikker.

Jeg er sådan en type amatørfotograf, der elsker at knipse løs, men som aldrig rigtigt har taget mig tid til at lære mit kamera rigtigt godt at kende og ej heller har redigeret mine billeder særligt tit – billederne har ofte bare samlet støv i min computer. Men det har bloggen her og Pia givet mig mod på. Kurset, jeg var på, handler udelukkende om selve fotograferingen, men Pia tilbyder også kurser i blandt andet billedredigering – og det er et kursus, som jeg helt sikkert skal på engang, for der sker jo også mirakler i redigeringen, hvis man fx leger lidt med lys og kontrast.

Mad er bare svært at fotografere, så det ser lækkert ud. Synes jeg i hvert fald. Der skal ikke så meget til, før de friske salatblade ser slatne og kedelige ud, eller den saftige kylling bleg og tør. Men Pia lærte mig nogle tips, som jeg havde hørt om før, men bare aldrig taget mig tid til at udføre. Som fx at bruge en flamingoplade til at reflektere lyset. At det er godt at tage billeder ved en vindue vendt mod nord. Og at billeder taget i de sidste eftermiddagstimer bliver yderst stemningsfulde.

Her kan du se lidt af de billeder, jeg knipsede hos Pia – i hendes store, lækre lokaler på landet ved Vejle. Billederne er taget ved vinduer mod nord og vest.

Jeg er stadig ved at finde rundt i teknikken her på bloggen – og blandt andet kan jeg se, at billederne ikke bliver lagt på i deres fulde form, men der bliver cuttet noget af i højre side…. Hmmm. Hvis nogen ved, hvad jeg gør forkert, så sig endelig til, så jeg kan få det rettet..

Jeg tog MANGE billeder hos Fru Knips - og lærte blandt andet at bruge en flamingoplade til at reflektere lyset.

Jeg tog MANGE billeder hos Fru Knips – og lærte blandt andet at bruge en flamingoplade til at reflektere lyset.

Ny opstilling med metaltallerken og kniv.

Ny opstilling med metaltallerken og kniv.

Første opgave var at fotografere citroner. Det kan gøres på virkeligt mange måder ;-)

Første opgave var at fotografere citroner. Det kan gøres på virkeligt mange måder ;-)

Pia har enormt meget lækkert grej til at forskønne billederne. Det gør ofte en stor forskel, hvis man lægger maden på en fin tallerken eller lægger en gaffel eller kniv ved siden af.

Pia har enormt meget lækkert grej til at forskønne billederne. Det gør ofte en stor forskel, hvis man lægger maden på en fin tallerken eller lægger en gaffel eller kniv ved siden af.

Bøger er også fine at bruge, hvis man vil have lidt stemning i sine billeder.

Bøger er også fine at bruge, hvis man vil have lidt stemning i sine billeder.

Her går citronens gule farve igen i det fine glas og i rust på det blå bord.

Her går citronens gule farve igen i det fine glas.

Ny opstilling med metaltallerken og kniv.

Ny opstilling med metaltallerken og kniv.

Vi skulle fotografere vores egen frokost. Pia havde købt en masse råvarer, som vi så kunne sætte sammen. Min kom til at se sådan ud.

Vi skulle fotografere vores egen frokost. Pia havde købt en masse råvarer, som vi så kunne sætte sammen. Min kom til at se sådan ud.

Det var svært og sjovt at fotografere frokosten.

Det var svært og sjovt at fotografere frokosten.

Alle billederne er taget mod nord. Her er det mod et stort vinduesparti, som Pia har i sit atelier.

Alle billederne er taget mod nord. Her er det mod et stort vinduesparti, som Pia har i sit atelier.

Næste skridt er helt sikkert at komme på et af Pias kurser i billedredigering - det er bare en disciplin for sig at redigere madfotos - og det vil jeg gerne lære.

Næste skridt er helt sikkert at komme på et af Pias kurser i billedredigering – det er bare en disciplin for sig at redigere madfotos – og det vil jeg gerne lære.

Billedet her er taget ved et vestvendt vindue. Jeg må have bygget mig sådan et stort atelier, for det var virkeligt fedt at lege med forskellige opstillinger og lys forskellige steder i rummet.

Billedet her er taget ved et vestvendt vindue. Jeg må have bygget mig sådan et stort atelier, for det var virkeligt fedt at lege med forskellige opstillinger og lys forskellige steder i rummet.

 

Du kan finde Pia på hendes hjemmeside www.piaenghild.dk eller søge på Facebook efter Fru Knips.