Tag Archives: Drivhus

Mit ukrudt

Ukrudt

Her på matriklen kan vi godt lide ukrudt. Eller lide og lide – vi lever med det. På godt og ondt. Vores grund er ret stor, men vi har ikke så mange bede. Alligevel er der en del at holde.

Da vi overtog vores hus for omkring 11 år siden, var det meget faldefærdigt, og haven var ét stort vildnis. Græsset var en halv meter højt overalt, alle bede, der måske har været her, var groet til i ukrudt og græs – kun en lille rød rosenbusk, en valmue, en grim stedsegrøn, og en kæmpe bambus havde overlevet – bortset fra de mange, mange selvsåede planter og træer.

Men vi elskede det hele lige fra første gang, vi så det – her var så grønt og frodigt.
Nu har vi efterhånden sat skik på huset og er nu rykket videre til stald, lade og ikke mindst haven.

Vi flyttede herud, fordi vi så en masse drømme i ejendommen – højt til himlen, fred og ro, masser af plads, drivhus i træ, værksted, kontor/legerum i stalden, køkkenhave, frugt- og bærbuske, et par romantiske blomsterbede og meget andet.

Vi arbejder os ligeså langsomt fremad på drømmelisten. Vores gårdsplads var groet fuldstændigt til i græs – der boede faktisk to harer i græsset, da vi overtog huset. Nu er harerne flyttet med græsset, og vi har fået anlagt gårdsplads med grus. Vi har plantet et træ i et bed lige i midten, som vi synes en rigtig lille gård skal have. Vi har lavet græsplæner, fældet store træer, sat pizzaovn op, hentet et gammel trædrivhus og anlagt lidt bede.

Fordi der er så meget at sætte i stand eller få styr på, så går vi ikke så meget op i at luge ukrudt. Der er ting, mit liv er for kort til – og en af dem er at ligge med rumppetten i vejret hver anden dag og hive grønne gevækster op af jorden.

Jeg har for længe siden valgt at se det smukke i noget af ukrudtet. Ellers ville jeg også dø af stress. Jeg kan faktisk blive helt glad i låget, når det hele er grønt og nyudsprunget her – ukrudt eller ej.

Jeg er dog alligevel af bitter erfaring kommet frem til, at det bedst kan betale sig at tage det, inden alle bede gror fuldstændigt til. Jeg har nogle gange ladet bedene stå til for længe, med det resultat at ukrudtet helt overtager – og så tager det jo en krig at fjerne – plus vi har indtil flere mislykkede haveprojekter, som er gået til i ukrudt.  Så jeg har efterhånden fundet ud af, at det bedst kan betale sig at snuppe det hen ad vejen. Men jeg luger ikke sådan helt i bund – det er jeg alt for utålmodig til.

Meeeen jeg tror nu alligevel, det er ved at være tid til et eftersyn i haven – så vi satser på godt vejr i pinsen.

Ukrudt

Ukrudt2

ukrudt3

ukrudt

ukrudt5

ukrudt6

ukrudt7

Ukrudt

ukrudt9

Afslapning i påsken

Påske 2015

Muhahaha! Vi har ikke lavet en dyt i påsken – og det har været så skønt! Vi har kun været på et lille visit i Nordjylland, og så har vi ellers arbejdet lidt i haven, hoppet trampolin, tegnet, sovet længe, bagt og spist kager, kørt havetraktor, lavet perleplader, solet på terrassen, nusset og hygget, og vi har rodet og ladet det ligge i hele hytten uden at løfte en finger eller et øje.

Vi har ikke en gang lavet noget påskeagtigt – ja ja, sådan nogle forældre er vi nogle gange, at vi glemmer/ikke orker/har glemt at købe ind til sådan noget. Ikke engang æggejagt i haven har vi haft, som vi ellers plejer … Men det kom Hanna uheldigvis i tanke om mandag aften, da hun skulle sove – og hun var en kende utilfreds – og så smeltede mit moderhjerte, så nu må jeg på jagt efter de sidste påskeæg i butikkerne … Hvis de da er til at opdrive – altså æggene. Og så laver vi en post påske æggejagt næste weekend.

Påske3

Påske2

Påske4

Påske5

Påske1

påske10

Påske9

Påsken8

Påske 6

Påske 2015

Drivhusdrømme vol. 1

Drivhus

Lige siden vi købte vores hus for ti år siden, har vi drømt om et fint trædrivhus/havehus, hvor vi kunne dyrke vindruer, figner, ferskner, tomater, agurker, meloner og andet lækkert. For fem år siden klunsede vi os så til et. Det stod ved et ældre hus, som skulle rives ned, fordi der skulle en rundkørsel til i stedet for. Da havde vi hver dag kørt forbi drivhuset og snakket om, at vi gerne ville have sådan et. Så jeg smækkede bilen ind på gårdspladsen og spurgte nedrivningsfolkene, om vi mon måtte få drivhuset – det måtte vi heldigvis.

Drivhus

Det blev hentet en solskinslørdag. Vores søde nabo sagde ja til at køre det herhjem med sin traktor og vogn. Der skulle ti stærke muskelmænd til at løfte det op og ned. Det var nervepirrende, men vores drøm af et trædrivhus landede heldigvis sikkert på grund.

Drivhus

Drivhuset står nu på nedgravede havefliser i vores køkkenhave. Det deler ligesom haven op, så der på den ene side står æbletræer og frugtbuske, og på den anden side ligger køkkenhaven – som godt nok aldrig har været en reel køkkenhave – men det bliver det forhåbentlig med tiden. Indtil videre har vi haft nok arbejde i børn og byggeri til at passe en køkkenhave.

Drivhus

Vi har haft drivhuset i vel fem år nu. Fem år hvor det har stået umalet og uden glas det meste af tiden. Vi tog en del glas ud, inden vi flyttede det, men nogle blev også siddende. Der gik desværre en del til under flytningen, og stormen Bodil tog næsten resten af de glas, der sad i huset. Sidste år gav vi det grunder og malede det hvidt. Tanken var, at der også skulle glas i, så vi kunne nyde tomater og agurker, te og boller i drivhuset. Men ak – ting tager tid. Så så langt nåede vi ikke.

Drivhus

I år forsøger vi igen. Når vejret tillader det, maler vi det igen og sætter glas i. Vi er på jagt efter nogle gamle mursten, som skal lægges til gulv i halvdelen af huset. Her skal vi have et par planteborde og et bord og stole og måske en slags sofa til en bette lur. Vi har også snakket om en brændeovn. I resten af huset skal der formentlig være jord til at plante i.

Drivhus

Egentlig drømmer vi om et driverhus lavet af gamle hvidmalede vinduer – men vi er også mægtig glade for vores gratis løsning her. Eller gratis og gratis er måske så meget sagt – for grunder, maling, glas og sten koster jo kassen. Men så har vi da sneget os uden om udgiften til træ og processen og tiden med at bygge det. Og det er bestemt også værd at tage med, når man som os bor i et evighedsbyggeprojekt.

Drivhus

Det kribler i fingrene for at komme i gang med huset – altså indretningen og plantningen – not so much maling og glas. Men vi skal desværre yde, før vi kan nyde vores drivhusdrøm, så vi må jo bare i gang.

Drivhus