Cirkus Arena

Cirkus Arena

Det er hundrede år og en madpakke siden, vi har været i cirkus. Men for et par uger siden, var vi så heldige at være inviteret i Cirkus Arena i Holstebro.

Hanna og Mimmi glædede sig helt tosset, for det var deres allerførste tur i cirkus – de fablede om alle de forskellige dyr og prinsesser, vi skulle se. Og peeewha … så levede forventningerne vist op til virkeligheden. De åd det hele råt – men allerbedst var de sådan cirka to sekunders ponyridning rundt i manegen i pausen. Tænk lige over dén Cirkus Arena – glem alt om motorcykler i en jerngitterbold, siddende elefanter og faretruende akrobatnumre – som helt sikkert koster en jetjager for en bette sæson. Næh – køb jer et par flere ponyer, så er de små lykkelige.

Normalt synes jeg faktisk sådan noget cirkus kan være lidt langtrukkent og kedeligt – men jeg må sige, at jeg nød denne forestilling – måske mine børns begejstring smittede af på mig – omend jeg fanmer har ondt af alle de dyr i manegen … Er det ikke lidt dyreplageri, at de skal tonse rundt derinde med så højt musik, mærkeligt lys og hundredevis af mennesker, der glor på dem?

Her kommer lidt billeder fra forestillingen – ikke alle er lige gode – de er taget med min telefon, og der er som bekendt ret mørkt inde i sådan et cirkustelt.

cirkus2

cirkus1

cirkus3

cirkus4

cirkus9

cirkus8

cirkus7

Cirkus Arena

No Comments Yet.

Skriv en kommentar