Lige siden vi købte vores hus for ti år siden, har vi drømt om et fint trædrivhus/havehus, hvor vi kunne dyrke vindruer, figner, ferskner, tomater, agurker, meloner og andet lækkert. For fem år siden klunsede vi os så til et. Det stod ved et ældre hus, som skulle rives ned, fordi der skulle en rundkørsel til i stedet for. Da havde vi hver dag kørt forbi drivhuset og snakket om, at vi gerne ville have sådan et. Så jeg smækkede bilen ind på gårdspladsen og spurgte nedrivningsfolkene, om vi mon måtte få drivhuset – det måtte vi heldigvis.
Det blev hentet en solskinslørdag. Vores søde nabo sagde ja til at køre det herhjem med sin traktor og vogn. Der skulle ti stærke muskelmænd til at løfte det op og ned. Det var nervepirrende, men vores drøm af et trædrivhus landede heldigvis sikkert på grund.
Drivhuset står nu på nedgravede havefliser i vores køkkenhave. Det deler ligesom haven op, så der på den ene side står æbletræer og frugtbuske, og på den anden side ligger køkkenhaven – som godt nok aldrig har været en reel køkkenhave – men det bliver det forhåbentlig med tiden. Indtil videre har vi haft nok arbejde i børn og byggeri til at passe en køkkenhave.
Vi har haft drivhuset i vel fem år nu. Fem år hvor det har stået umalet og uden glas det meste af tiden. Vi tog en del glas ud, inden vi flyttede det, men nogle blev også siddende. Der gik desværre en del til under flytningen, og stormen Bodil tog næsten resten af de glas, der sad i huset. Sidste år gav vi det grunder og malede det hvidt. Tanken var, at der også skulle glas i, så vi kunne nyde tomater og agurker, te og boller i drivhuset. Men ak – ting tager tid. Så så langt nåede vi ikke.
I år forsøger vi igen. Når vejret tillader det, maler vi det igen og sætter glas i. Vi er på jagt efter nogle gamle mursten, som skal lægges til gulv i halvdelen af huset. Her skal vi have et par planteborde og et bord og stole og måske en slags sofa til en bette lur. Vi har også snakket om en brændeovn. I resten af huset skal der formentlig være jord til at plante i.
Egentlig drømmer vi om et driverhus lavet af gamle hvidmalede vinduer – men vi er også mægtig glade for vores gratis løsning her. Eller gratis og gratis er måske så meget sagt – for grunder, maling, glas og sten koster jo kassen. Men så har vi da sneget os uden om udgiften til træ og processen og tiden med at bygge det. Og det er bestemt også værd at tage med, når man som os bor i et evighedsbyggeprojekt.
Det kribler i fingrene for at komme i gang med huset – altså indretningen og plantningen – not so much maling og glas. Men vi skal desværre yde, før vi kan nyde vores drivhusdrøm, så vi må jo bare i gang.
Fed blog – og det bliver dit drivhus også. Jeg er meget begejstret for, at du viser billeder af et drivhus, som måske ikke lever op til Dalbyske dimensioner:-) Det handler haveliv nemlig også om: At man skal igennem en længere proces før man opnår sit mål. Så lad os få mere smadret glas, grønne alger og udfordringer – såvel som det skønne!
Hej Janne.
Tusind tak for din kommentar – den er jeg meget glad for. Du rammer helt plet der – det er nemlig lige præcist det, jeg gerne vil med min blog – også vise det, der ikke altid er så perfekt. Jeg elsker mit drivhus – også selv om det ikke er så Dalbysk 😉
Kig endelig ind til mig igen – det vil jeg blive så glad for! Jeg har jo lige startet bloggen – det er spændende og udfordrende – og lidt svært helt at planlægge, hvordan den egentlig kommer til at udforme sig. Og så er alt det tekniske svært – og der er ting her, som skal fixes, men det kan jeg ikke finde ud af – men det passer måske meget godt til min filosofi om, at det ikke skal være så perfekt det hele 😉
God dag tl dig!
Mange hilsner
Rikke