Vestjylland

Sommerferie i baghaven

Jordbær

Arh men altså. Jeg. Elsker. Ferie.

I år tager vi den hjemme i baghaven – og det er fantastisk! Vi har jo krydset fingre for dejligt vejr – det havde vi også de første to-tre dage – men nu er temperaturen faldet et pænt stykke. Det er selvfølgelig lidt irriterende, når man er sådan en, som godt kunne bo i sommervejr hele året. Men det skal altså ikke ødelægge mit feriehumør alligevel, har jeg besluttet. Så vi nyder stadig udelivet, selv om det er lidt koldt. Ungerne plasker i badebassin, vi spiser jordbær og koldskål en masse på terrassen og ligger og hygger derude.

Jordbær og koldskål

Vi har ikke de vilde planer for dagene – og det er faktisk ret så fedt. Vi dangderer den bare dagen lang. Det, tror jeg, vi alle trænger til.

Familien Haukrogh

Ludwig har fået en selfiestang, så den leger vi lidt med. Vi har taget nogle familiebilleder til noget familie – men det er altså ikke nemt at få alle fem i familien til at se artige ud på et billede …

Familien Haukrogh

Familien Haukrogh

Uægte jasmin

Jeg ville egentlig have lavet et separat blogindlæg om vores kæmpebuske i haven – men jeg tror bare, der kommer lidt billeder her i stedet for.

Min absolutte yndlingsbusk er den uægte jasmin. Vi har en stor busk og så et par mindre – jeg tror, det er forskellige sorter. De blomster i hvert fald lidt forskudt og ser lidt forskellige ud. De dufter himmelsk i hele haven. Jeg er totalt forelsket i min have her om sommeren med den duft – jeg kan sidde og kigge ud over alt rodet – for sådan ser vores have altså tit ud med tre unger og en mand, som arbejder en del – og alligevel synes, at det her er paradis på jord. Det er en fantastisk følelse.

Både de uægte jasminer og vores dronningebusk er meget gamle. De har en del gamle grene uden blade. Er der nogen af jer derude, der har erfaring med at skære dem ned? Så skriv endelig! Jeg er lidt bange for at klippe i dem – det ville være forfærdeligt, hvis det gik galt.

Nu vil jeg sætte mig ud på terrassen og nyde livet.

Uægte jasmin

Dronningebusk

Dronningebusk

Uægte jasmin

Uægte jasmin

Årets første dyp

Bremdal Strand

Selv om sommeren ikke just har budt på særligt meget badevenligt vejr, så har vi været i bølgen blå. Eller det vil sige, børnene har.

Jeg var letsindigt kommet til at love dem, at vi kunne tage til stranden ved Bremdal og bade, og ikke ti vilde Loch Ness’er kunne tale dem fra det – selv om jeg egentlig fortrød lige dér på terrassen den eftermiddag. Så vi proppede bilen med badeudstyr og kørte af sted en solskinsdag med lufttemperatur omkring de 20 grader – vandet væsentligt koldere.

Kun Ludwig havde set det nye badeanlæg ved Bremdal – sidste sommer da han var på camping med morfar. Vi andre hvinede for første gang over, at der nu er langt flere muligheder for at ploppe i vandet – selv om det jo selvfølgelig ikke er fornemme forhold som fx Amager Strandpark. En, to , tre røg de i en efter en. Vist var det koldt, men de var ikke til at lokke op igen.

Jeg servicerede afkommet med boards, badevinger, dykkerbriller og – snorkel. Og mens ynglet dyppede sig, nød moren her, at hun stod helt tørskoet på badebroen.

Til sidst kunne mit moderhjerte – og frygten for forkølelse – ikke klare mere tænders klapren, og alle blev gennet op og i varmt tøj.

Vi krydser alle lemmer og beder bønner for, at vejret bliver lidt bedre i løbet af de næste par uger – så vi (host host …) kan svømme snart igen.

Bremdal Strand

Bremdal Strand

Bremdal Strand

Bremdal Strand

Bremdal Strand

Cirkus Arena

Cirkus Arena

Det er hundrede år og en madpakke siden, vi har været i cirkus. Men for et par uger siden, var vi så heldige at være inviteret i Cirkus Arena i Holstebro.

Hanna og Mimmi glædede sig helt tosset, for det var deres allerførste tur i cirkus – de fablede om alle de forskellige dyr og prinsesser, vi skulle se. Og peeewha … så levede forventningerne vist op til virkeligheden. De åd det hele råt – men allerbedst var de sådan cirka to sekunders ponyridning rundt i manegen i pausen. Tænk lige over dén Cirkus Arena – glem alt om motorcykler i en jerngitterbold, siddende elefanter og faretruende akrobatnumre – som helt sikkert koster en jetjager for en bette sæson. Næh – køb jer et par flere ponyer, så er de små lykkelige.

Normalt synes jeg faktisk sådan noget cirkus kan være lidt langtrukkent og kedeligt – men jeg må sige, at jeg nød denne forestilling – måske mine børns begejstring smittede af på mig – omend jeg fanmer har ondt af alle de dyr i manegen … Er det ikke lidt dyreplageri, at de skal tonse rundt derinde med så højt musik, mærkeligt lys og hundredevis af mennesker, der glor på dem?

Her kommer lidt billeder fra forestillingen – ikke alle er lige gode – de er taget med min telefon, og der er som bekendt ret mørkt inde i sådan et cirkustelt.

cirkus2

cirkus1

cirkus3

cirkus4

cirkus9

cirkus8

cirkus7

Cirkus Arena

Planter i lange baner

Jespers Planteskole

For et par uger siden var Ludwig og jeg en tur på Jespers Planteskole, der ligger lidt udenfor Holstebro.

Den er kæmpestor og har alt i roser, stedsegrønneplanter, stauder, frugtbuske, sommerblomster, drivhusplanter, fisk og udstyr til havedammen, haveredskaber, kæmpe drivhusudstilling, krukker og stenlir til haven – you name it – Jesper har det!

Undtagen en café faktisk – det kunne jeg godt bruge – en hyggelig, lækker café, hvor man kan få sig et stykke hjemmebagt kage og en go’ kop latte, efter man har travet planeskole rundt. Åh, det kunne være skønt!

Børnene elsker at komme på Jespers Planteskole og køre med plantevogne, kigge på sjove blomster, lege på legepladsen og klappe geder og ae kaniner. Jeg er ikke så svær at lokke med derud – jeg drømmer mig langt væk i frugttræer- og buske, smukke roser og lækre hortensiaer, pelargonier og hostaer.

Jeg falder nok lidt for tit i pris- og tidsfælden og køber blomster og små buske i supermarkederne. Men der er bare ingen tvivl om, at planter købt på en planteskole er større, sundere og smukkere. Og dyrere. Men det er der egentlig ikke noget at sige til, når man ser dem – bare lur hortensiaerne på billederne herunder – sådan nogle smukke basser finder man altså ikke i noget supermarked, jeg kender herhjemme i Danmark.

Men jeg kan faktisk godt blive lidt stresset af det store udvalg på sådan en giga planteskole, så jeg ind i mellem ender med at købe de forkerte planter – fordi jeg bliver forført af en eller anden busk eller blomst, som i virkeligheden slet ikke passer ind i min have, eller som jeg ikke evner at passe. Jeg har engang købt et rigtig fint, lille japansk træ i rødlige farver – men altså – jeg bor jo på et nedlagt landbrug og ikke i en fin, minimalistisk funkisvilla eller stramt nybygget hus – så den står nu og pynter hos mine forældre.

Denne gang kom vi hjem med to nye mynter til samlingen – en af mine absolutte yndlingskrydderurter – en chokolade- og en jordbærmynte. Jeg var egentlig på jagt efter en æblemynte, men den havde de ikke flere af. Og så fik vi jord til nyindkøbte rhododendron og blåbærbuske.

Nu vil jeg lade billederne tale for sig selv. Nyd besøget her! Og kig så ellers selv forbi – det kan varmt anbefales!

jespers 18

jespers17

jerspers15

jespers16

jespers1

jespers6

jespers 4

jespers9

jespers3

jespers12

jespers11

jespers13

jespers14

jespers 19

jespers22

jespers23

jespers24

jespers 19

jespers20

jespers15

jespers26

jespers25

jespers28

Jespers Planteskole

Kristi Himmelfart i haven

Vi skal heldigvis ikke en dyt i den skønne forlængede weekend, vi har foran os. Andet end at hygge og nørkle i haven, se film og spise popcorn i soffen og måske bage en kage. Og så har jeg lovet Ludwig, at vi skal lave mælkebøttesirup. Jeg har også flere indlæg parat, som jeg forhåbentlig også får tid til at poste.

Det bliver skønt.

Go’ dag derude!

Gummistøvler

Pizzaovn i det fri

Pizzaovn

Hurra! Så røg den endelig ud! Pizzaovnen, som har fyldt i vores lade i næsten to år.

Vi købte den forrige sommer, da vi troede, at vores sommerprojekt skulle være at stille den op og spise pizza. Men den endte med først at ankomme efter, vores ferie var slut. Og så gik der lige halvandet år med at snakke om, hvor den egentlig skulle placeres, ligesom andre vigtigere projekter tog over…

Men NU står den altså i haven – og hele familien er glad. Forældre og børn glæder sig til at skulle kværne pizza, og Ludwig er lykkelig over at få traktoren ud at køre igen – den har nemlig været spærret inde i laden bag den 700 kilo tunge pizzaovn. Ups.

Ludwigs traktor

Vores gode nabo Jakob kom med maskineriet til at løfte ovnen. Først prøvede vi med hans gaffeltruck. Det gik ikke – den sank ned i vores grus. Så hentede han det tunge skyts – gummigeden. Og i løbet af en halv times tid var pizzaovnen bakset på plads. Så fedt! Gode naboer er guld værd, når man bor på landet.

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Nu skal vi have lavet en terrasse her, så vi kan nyde det – selvfølgelig fantastiske vejr vi får hele sommeren – og spise pizza, drikke rødvin og snakke til den lyse morgen. As if – nå men det er jo godt at have nogle drømme 😉

Sikkert er det i hvert fald, at vi skal have fyret op i den ovn, så snart vejret arter sig, og så skal der bages pizzaer!

Afslapning i påsken

Påske 2015

Muhahaha! Vi har ikke lavet en dyt i påsken – og det har været så skønt! Vi har kun været på et lille visit i Nordjylland, og så har vi ellers arbejdet lidt i haven, hoppet trampolin, tegnet, sovet længe, bagt og spist kager, kørt havetraktor, lavet perleplader, solet på terrassen, nusset og hygget, og vi har rodet og ladet det ligge i hele hytten uden at løfte en finger eller et øje.

Vi har ikke en gang lavet noget påskeagtigt – ja ja, sådan nogle forældre er vi nogle gange, at vi glemmer/ikke orker/har glemt at købe ind til sådan noget. Ikke engang æggejagt i haven har vi haft, som vi ellers plejer … Men det kom Hanna uheldigvis i tanke om mandag aften, da hun skulle sove – og hun var en kende utilfreds – og så smeltede mit moderhjerte, så nu må jeg på jagt efter de sidste påskeæg i butikkerne … Hvis de da er til at opdrive – altså æggene. Og så laver vi en post påske æggejagt næste weekend.

Påske3

Påske2

Påske4

Påske5

Påske1

påske10

Påske9

Påsken8

Påske 6

Påske 2015

Morgen i frost

Frostmorgen

For et par uger siden tog jeg disse billeder i vores have. Katten Lukas spadserede med.

Jeg synes morgener i frost, er noget af det smukkeste, der findes i min have. Det – og så om sommeren, når dronningebusken og jasminerne blomstrer og sender deres dufte gennem hele matriklen. Men det er der jo et stykke vej til endnu.

I kan se vores forsømte drivhus. Det skal vi have malet igen igen og så sat glas i, så vi kan komme til at nyde det denne sommer. Hvis I kender et godt og billigt sted at købe glas, må I endelig sige til. Det er nemlig ret meget glas, vi skal bruge…

Men I får meget mere drivhus i senere indlæg.

Frostmorgen

Frostmorgen

Formland i pæn indpakning

Formland

Jeg er – som så mange andre – en sucker for pæn indpakning. Og det vrimler det altså med på et sted som interiørmessen Formland.

For et par år siden, kunne man vide sig sikker på, at hvis et stykke chokolade lå i et stykke papir, hvor der var kælet for grafikken og designet, ja så var varen inden i også af god kvalitet – de ting hang lige som sammen. Det synes jeg bare ikke helt, man kan regne med mere. Det er selvfølgelig gået op for flere producenter, at pæn pakning sælger. Og derfor kan man også i dag sætte tænderne i fødevarer, der nok er pænt pakket ind, men som ikke er nogen større smagsoplevelse.

Men kvaliteten er nu ganske høj et sted som Formland – de fleste indkøbere er jo også delikatesse- og livsstilsbutikker – og her sælger man jo nok ikke lige ikke Haribo-vingummier og kogechokolade.

I får lige nogle skud af lækkerier her – jeg kan simpelthen ikke huske forhandlerne, så dem kan jeg desværre ikke henvise til. Billederne er taget med min iPhone, fordi jeg havde glemt at få kort i Canon’en. Tsk tsk….

Formland

Formland

Formland

Formland

Formland

Formland

Formland

Formland

Formland

Formland

Formland