Pizzaovn

Dessertpizza med nutella og skumfiduser

Dessertpizzza med nutella og marshmallows

Forleden fik jeg en sød kommentar til et billede på Instagram – af en dessertpizza, som jeg lavede sidste gang, vi bagte pizzaer i pizzaovnen. Og så kom jeg i tanke om, at det egentlig var min mening at dele idéen herinde. Billederne er ikke gode – man kommer altså ikke sovende til de der pizzaer, skulle jeg hilse og sige – jeg fiser altid rundt hele dagen, når vi bager i pizzaovnen og har nærmest ikke tid til hverken at spise eller knipse fotos. Tsk tsk.

Hvis du er til skumfiduer på bål og nutella og brød, så vil sikkert også elske de her dessertpizzaer – de smager skæppeskønt! Og så er det totalt win-win, at man kan spise pizza til hovedret OG dessert!

Jeg har endnu kun bagt dessertpizzaen i pizzaovnen – jeg er sikker på, den også bliver lækker i en almindelig ovn. I må ikke skyde mig, hvis antallet af pizzaer ikke passer – jeg laver altid dessertpizzaerne med resterne fra de almindelige pizzaer – så derfor er det en vurdering, at der bliver to-tre dessertpizzaer ud af dejen.

To-tre små pizzaer:

1 portion pizzadej

1 skefuld farin

Nutella

Skumfiduser aka Marshmallows

Pizzadej:

¼- ½ pakke gær

3 dl. Lunkent vand

En tsk. Salt

En god skvæt olivenolie

Mel – jeg bruger en lille smule god rugmel og pizzamel, så pizzaerne bliver lidt grove.

Sådan gør du:

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt, farin og olie. Tilsæt melet lidt ad gangen. Ælt eller kør på røremaskine indtil dejen stadig er lidt fedtet. Men ikke for meget – for så kan du ikke rulle dejen ordentligt ud.

Lad dejen hæve tildækket indtil den er hævet til dobbelt størrelse.

Snup en god klat dej med hænderne. Stræk den med fingrene – hvis du ligesom holder dejen nedad og hiver lidt i den, mens du drejer den rundt mellem hænderne. Når dejen er blevet tynd nok – sådan som du kan lide den – så lægger du den på dit meldryssede bord. Smør nu nutella på på med en kniv – den kan godt drille lidt, fordi både dej og nutella er fedtede. Det behøver ikke ligge i et lige tykt lag over det hele – det gør ikke noget, der er lidt tykkere klatter nutella hid og did – det gør bare pizzaen mere yummi. Så sætter du pizzaen i pizzaoven.

Når den er bagt cirka halvt færdig, fordeler du skumfiduserne/marsmallowsene ud over pizzaen og sætter den i ovnen igen. Den er færdig, når skumfiduserne er smeltet og flydt lidt ud, og de er blevet gyldne. De her pizzaer på billederne fik lige lidt for meget.

Jeg har som sagt ikke lavet dessertpizzaen i en almindelig køkkenovn – så du må lige selv eksperimentere lidt med bagetid, og hvornår skumfiduserne skal lægges på for at smelte og blive gyldne – ikke for brændte.

Haps haps!

Dessertpizza med nutella og skumfiduser

Pizzaovn vol. 2

Pizzadag

Milde Moses! Så gik der da lige et par dage eller tre uger, før jeg fik skrevet nyt herinde … Jeg har haft travlt, så derfor stilheden. Nå, men jeg har faktisk indtil flere indlæg på computeren. Det første skal næsten være pizzaovn vol. 2.

En af de første rigtige forårsdage, hvor solen varmede trætte vinterkroppe igennem, tændte vi nemlig op i vores stenovn og bagte verden bedste pizzaer.

Ja, køn er den ikke .... For hulan, det skulle gå stærkt ....

Ja, køn er den ikke …. For hulan, det skulle gå stærkt ….

Vi havde fyret op i ovnen lige så stille gennem ugen, for at den ikke skulle revne, og så gassede vi endelig rigtigt op i den om søndagen. Jeg var lidt bange for, at vi ikke ville kunne få den varmet nok op, da jeg har læst andre døje med lige netop dét problem – men det blev slet ikke aktuelt. Den blev så varm, at det kun tog et par minutter at bage pizzaerne.

Det betød så også, at mutti her havde megatravlt med at hive dej ud – man bruger jo ikke kagerulle i et ægte pizzaria – og så dumpe tomatsovs, pølse, artiskok, oliven og mozarella.

Puha, det var faktisk noget af et projekt – jeg styrtede rundt hele dagen – først handlede jeg ind til pizzaerne, så hjem og lave dej og forberede de andre ingredienser, hive havemøbler ud af laden og skrubbe dem rene for sidste års snavs (heldigvis trådte mormor og morfar til og hjalp med det), og så lave pizzaer klar til bagning.

Men hold da magle, hvor blev de gode. Fuldstændig som jeg havde drømt om! Go home pizza bagt i almindelig indendørs ovn – stenovn rocks! Ommenommenommenom! Så sprøde og lækre som kun en stenovn kan bage pizzaer!

Pizzadag

Pizzadag

Pizzadag

Vi har været lidt bange for, om vi nu også ville få brugt den ovn, som hare siddet i vores lade i halvandet år, men efter denne første gangs succes, er jeg pludselig ikke så meget i tvivl. Selvfølgelig er det ikke en basse, vi kommer til at fyre op i hver anden dag, fordi det immervæk tager to-tre timer, før den er varm nok – men jeg kan sagtens se for mig, at vi kan tænde den op på de gode forårs- og sommeraftener i weekenden, når vi alligevel går i haven.

Pizzadag

Pizzadag

Jeg glæder mig til vejret bliver godt igen, så vi igen kan få fyret op i ovnen!

De sørgelige rester fra en af børnenes pizza.

De sørgelige rester fra en af børnenes pizza.

Pizzaovn i det fri

Pizzaovn

Hurra! Så røg den endelig ud! Pizzaovnen, som har fyldt i vores lade i næsten to år.

Vi købte den forrige sommer, da vi troede, at vores sommerprojekt skulle være at stille den op og spise pizza. Men den endte med først at ankomme efter, vores ferie var slut. Og så gik der lige halvandet år med at snakke om, hvor den egentlig skulle placeres, ligesom andre vigtigere projekter tog over…

Men NU står den altså i haven – og hele familien er glad. Forældre og børn glæder sig til at skulle kværne pizza, og Ludwig er lykkelig over at få traktoren ud at køre igen – den har nemlig været spærret inde i laden bag den 700 kilo tunge pizzaovn. Ups.

Ludwigs traktor

Vores gode nabo Jakob kom med maskineriet til at løfte ovnen. Først prøvede vi med hans gaffeltruck. Det gik ikke – den sank ned i vores grus. Så hentede han det tunge skyts – gummigeden. Og i løbet af en halv times tid var pizzaovnen bakset på plads. Så fedt! Gode naboer er guld værd, når man bor på landet.

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Pizzaovn

Nu skal vi have lavet en terrasse her, så vi kan nyde det – selvfølgelig fantastiske vejr vi får hele sommeren – og spise pizza, drikke rødvin og snakke til den lyse morgen. As if – nå men det er jo godt at have nogle drømme 😉

Sikkert er det i hvert fald, at vi skal have fyret op i den ovn, så snart vejret arter sig, og så skal der bages pizzaer!