Blomster

Sommerferie i baghaven

Jordbær

Arh men altså. Jeg. Elsker. Ferie.

I år tager vi den hjemme i baghaven – og det er fantastisk! Vi har jo krydset fingre for dejligt vejr – det havde vi også de første to-tre dage – men nu er temperaturen faldet et pænt stykke. Det er selvfølgelig lidt irriterende, når man er sådan en, som godt kunne bo i sommervejr hele året. Men det skal altså ikke ødelægge mit feriehumør alligevel, har jeg besluttet. Så vi nyder stadig udelivet, selv om det er lidt koldt. Ungerne plasker i badebassin, vi spiser jordbær og koldskål en masse på terrassen og ligger og hygger derude.

Jordbær og koldskål

Vi har ikke de vilde planer for dagene – og det er faktisk ret så fedt. Vi dangderer den bare dagen lang. Det, tror jeg, vi alle trænger til.

Familien Haukrogh

Ludwig har fået en selfiestang, så den leger vi lidt med. Vi har taget nogle familiebilleder til noget familie – men det er altså ikke nemt at få alle fem i familien til at se artige ud på et billede …

Familien Haukrogh

Familien Haukrogh

Uægte jasmin

Jeg ville egentlig have lavet et separat blogindlæg om vores kæmpebuske i haven – men jeg tror bare, der kommer lidt billeder her i stedet for.

Min absolutte yndlingsbusk er den uægte jasmin. Vi har en stor busk og så et par mindre – jeg tror, det er forskellige sorter. De blomster i hvert fald lidt forskudt og ser lidt forskellige ud. De dufter himmelsk i hele haven. Jeg er totalt forelsket i min have her om sommeren med den duft – jeg kan sidde og kigge ud over alt rodet – for sådan ser vores have altså tit ud med tre unger og en mand, som arbejder en del – og alligevel synes, at det her er paradis på jord. Det er en fantastisk følelse.

Både de uægte jasminer og vores dronningebusk er meget gamle. De har en del gamle grene uden blade. Er der nogen af jer derude, der har erfaring med at skære dem ned? Så skriv endelig! Jeg er lidt bange for at klippe i dem – det ville være forfærdeligt, hvis det gik galt.

Nu vil jeg sætte mig ud på terrassen og nyde livet.

Uægte jasmin

Dronningebusk

Dronningebusk

Uægte jasmin

Uægte jasmin

Æbleblomster

Æbletræer

Vi har simpelthen så mange æbletræer i vores gamle landbohave – en ti stykker vil jeg tro. Og ja, de er blomstret af og har sat små, fine frugter. Men da jeg har været syg de sidste mange uger – ikke noget alvorligt heldigvis – så har jeg slet ikke fået vist de billeder, jeg tog en dag, hvor jeg jagtede en brumbasse rundt i blomsterne.

Vi har et enkelt Filippa og to Belle de Boskoop, og så et del andre træer, som vi ikke kender sorterne på. Og selv om det jo egentlig er en del træer – så ønsker jeg mig nogle flere. Blandt andet Ananasæble og Paradisæble.

Hvilke andre æbletræer, kan I anbefale? Vi har nemlig planer om at sætte nogle flere på matriklen, så jeg vil gerne inspireres.

Æbletræer

Æbletræer

Æbletræer

Mælkebøttesirup

Jeg elsker, at min have har flere forskellige planter, buske og træer – som ikke er bær- og frugtbuske – men som jeg kan bruge i køkkenet – uden at røre en finger. Det vil sige, at det er noget, som ikke kræver, at jeg såer det, passer og plejer det. Det er noget, som bare er her og gror frem hvert år, som jeg så kan plukke.

Vi har vildt mange mælkebøtter i vores høje græs rundt omkring på grunden. Det er et smukt syn, når alt er grønt og gult. Og mælkebøtterne én af de planter, som jo bare titter frem hvert år – og som man kan bruge til noget enormt skønt – nemlig mælkebøttesirup.

Mælkebøtter

Mælkebøtter

Vi lavede mælkebøttesirup for første gang herhjemme for fem år siden. Ludwig og jeg faldt over en opskrift i et blad og blev enige om, at det da var genialt, at vi kunne bruge alle vores mælkebøtter til noget så gufagtigt! Og så har vi produceret det hvert år siden.

I år ville Hanna og Mimmi også hjælpe. De plukkede alle mælkebøtterne og pillede de gule blade af. Og i løbet af halvanden time, havde vi guld på glas. Det er ganske lækkert til fx vaniljeis, pandekager, ovenpå en nybagt kage, i en kop myntete og sikkert mange andre ting.

 

Opskriften på mælkebøttesirup kommer her – det er ganske nemt.

Du skal bruge:

500 gr. mælkebøttehoveder – kun det gule.

Et – to kilo sukker – jeg plejer at smage mig frem til, hvor sød, jeg kan lide siruppen.

Tre dl. vand.

To æbler i både – med kernehuset og hele molevitten.

To stængler rabarber skåret i fem cm stykker.

Saften fra en citron

Mælkebøtte

Mælkebøtter

Mælkebøttesirup

Begynd med at pille de gule blade af mælkebøtterne og kom dem i en gryde. Læg æbler og rabarber i gryden. Tilsæt sukker og vand. Kog det hele sammen en tyve minutters tid.

Mælkebøtter

Si den sammenkogte mælkebøtteret gennem et rent klæde ned i en gryde.

Mælkebøtter

Kog nu siruppen ind, til den er lidt tykkere – det er lidt forskelligt, hvor længe det tager. Lav eventuelt et par prøver hen ad vejen – tag lidt sirup på en ske og lad det køle af. Siruppen stivner mere, når den er kold, så derfor kan det være lidt svært at vurdere, hvornår den har kogt nok ind.

Hæld siruppen på skoldede glas skyllet i atamon.

Mælkebøtter

Planter i lange baner

Jespers Planteskole

For et par uger siden var Ludwig og jeg en tur på Jespers Planteskole, der ligger lidt udenfor Holstebro.

Den er kæmpestor og har alt i roser, stedsegrønneplanter, stauder, frugtbuske, sommerblomster, drivhusplanter, fisk og udstyr til havedammen, haveredskaber, kæmpe drivhusudstilling, krukker og stenlir til haven – you name it – Jesper har det!

Undtagen en café faktisk – det kunne jeg godt bruge – en hyggelig, lækker café, hvor man kan få sig et stykke hjemmebagt kage og en go’ kop latte, efter man har travet planeskole rundt. Åh, det kunne være skønt!

Børnene elsker at komme på Jespers Planteskole og køre med plantevogne, kigge på sjove blomster, lege på legepladsen og klappe geder og ae kaniner. Jeg er ikke så svær at lokke med derud – jeg drømmer mig langt væk i frugttræer- og buske, smukke roser og lækre hortensiaer, pelargonier og hostaer.

Jeg falder nok lidt for tit i pris- og tidsfælden og køber blomster og små buske i supermarkederne. Men der er bare ingen tvivl om, at planter købt på en planteskole er større, sundere og smukkere. Og dyrere. Men det er der egentlig ikke noget at sige til, når man ser dem – bare lur hortensiaerne på billederne herunder – sådan nogle smukke basser finder man altså ikke i noget supermarked, jeg kender herhjemme i Danmark.

Men jeg kan faktisk godt blive lidt stresset af det store udvalg på sådan en giga planteskole, så jeg ind i mellem ender med at købe de forkerte planter – fordi jeg bliver forført af en eller anden busk eller blomst, som i virkeligheden slet ikke passer ind i min have, eller som jeg ikke evner at passe. Jeg har engang købt et rigtig fint, lille japansk træ i rødlige farver – men altså – jeg bor jo på et nedlagt landbrug og ikke i en fin, minimalistisk funkisvilla eller stramt nybygget hus – så den står nu og pynter hos mine forældre.

Denne gang kom vi hjem med to nye mynter til samlingen – en af mine absolutte yndlingskrydderurter – en chokolade- og en jordbærmynte. Jeg var egentlig på jagt efter en æblemynte, men den havde de ikke flere af. Og så fik vi jord til nyindkøbte rhododendron og blåbærbuske.

Nu vil jeg lade billederne tale for sig selv. Nyd besøget her! Og kig så ellers selv forbi – det kan varmt anbefales!

jespers 18

jespers17

jerspers15

jespers16

jespers1

jespers6

jespers 4

jespers9

jespers3

jespers12

jespers11

jespers13

jespers14

jespers 19

jespers22

jespers23

jespers24

jespers 19

jespers20

jespers15

jespers26

jespers25

jespers28

Jespers Planteskole

Drivhusdrømme vol. 1

Drivhus

Lige siden vi købte vores hus for ti år siden, har vi drømt om et fint trædrivhus/havehus, hvor vi kunne dyrke vindruer, figner, ferskner, tomater, agurker, meloner og andet lækkert. For fem år siden klunsede vi os så til et. Det stod ved et ældre hus, som skulle rives ned, fordi der skulle en rundkørsel til i stedet for. Da havde vi hver dag kørt forbi drivhuset og snakket om, at vi gerne ville have sådan et. Så jeg smækkede bilen ind på gårdspladsen og spurgte nedrivningsfolkene, om vi mon måtte få drivhuset – det måtte vi heldigvis.

Drivhus

Det blev hentet en solskinslørdag. Vores søde nabo sagde ja til at køre det herhjem med sin traktor og vogn. Der skulle ti stærke muskelmænd til at løfte det op og ned. Det var nervepirrende, men vores drøm af et trædrivhus landede heldigvis sikkert på grund.

Drivhus

Drivhuset står nu på nedgravede havefliser i vores køkkenhave. Det deler ligesom haven op, så der på den ene side står æbletræer og frugtbuske, og på den anden side ligger køkkenhaven – som godt nok aldrig har været en reel køkkenhave – men det bliver det forhåbentlig med tiden. Indtil videre har vi haft nok arbejde i børn og byggeri til at passe en køkkenhave.

Drivhus

Vi har haft drivhuset i vel fem år nu. Fem år hvor det har stået umalet og uden glas det meste af tiden. Vi tog en del glas ud, inden vi flyttede det, men nogle blev også siddende. Der gik desværre en del til under flytningen, og stormen Bodil tog næsten resten af de glas, der sad i huset. Sidste år gav vi det grunder og malede det hvidt. Tanken var, at der også skulle glas i, så vi kunne nyde tomater og agurker, te og boller i drivhuset. Men ak – ting tager tid. Så så langt nåede vi ikke.

Drivhus

I år forsøger vi igen. Når vejret tillader det, maler vi det igen og sætter glas i. Vi er på jagt efter nogle gamle mursten, som skal lægges til gulv i halvdelen af huset. Her skal vi have et par planteborde og et bord og stole og måske en slags sofa til en bette lur. Vi har også snakket om en brændeovn. I resten af huset skal der formentlig være jord til at plante i.

Drivhus

Egentlig drømmer vi om et driverhus lavet af gamle hvidmalede vinduer – men vi er også mægtig glade for vores gratis løsning her. Eller gratis og gratis er måske så meget sagt – for grunder, maling, glas og sten koster jo kassen. Men så har vi da sneget os uden om udgiften til træ og processen og tiden med at bygge det. Og det er bestemt også værd at tage med, når man som os bor i et evighedsbyggeprojekt.

Drivhus

Det kribler i fingrene for at komme i gang med huset – altså indretningen og plantningen – not so much maling og glas. Men vi skal desværre yde, før vi kan nyde vores drivhusdrøm, så vi må jo bare i gang.

Drivhus

Formland goes green

Formland Green Living

Jeg plejer ofte at smutte forbi design- og interiørmessen Formland for at suge ny inspiration til mig og for at mingle med mulige nye kunder til min freelancebix.

Jeg synes, det er fedt, at vi også her i Jylland kan trække både mange udstillere og et stort publikum til sådanne messer. Så jeg plejer at bakke op om initiativet – og det er som regel altid både sjovt og spændende. I år havde jeg dog glemt at få kort i mit kamera, så jeg måtte ty til min telefon – som i øvrigt var helt fuld af billeder, så jeg måtte i gang med at slette for at få plads til nye. Typisk…

I år kunne man på Formland tydeligt mærke den stigende interesse for at pynte boligen med grønne planter og nørde med botanik. Hal E var spækket med grønt i samarbejde med GASA og Bloom K.

Formland Green Living

Eckmann Studio – med den cool indehaver Anette Eckmann i spidsen – havde blandt andet omdannet et lille hjørne af hal H til trendzonen Human Terrarium.

Der hang stribevis af terrarier spækket med jord og grønne planter fra loftet, og de besøgende på messen kunne endda selv smuldre sten og muld i smukke plastik- og glasbeholdere og plante sukkulenter, spansk mos og andre luftplanter – som ikke tager næring til sig fra jorden, men fra luften.

Formland Human Terrarium

Det var supersjovt, og jeg fik da selvfølgelig også lavet mit eget human terrarium, som nu venter på at komme op og hænge et sted i huset.

Formland Human Terraruim

Det grønne tema gik igen mange steder på Formland. Havearkitekt, designer og forfatter Dorthe Kvist fra Meltdesignstudio viste, at man ikke behøver have en hektar græs og jord for at dyrke det grønne liv. Selv små altaner og byhaver kan blive til blomster- og planteoaser. Til Nelson Garden har hun designet en serie af fine bæredygtige haveredskaber specielt tænkt til byhaver.

Mange byhaver er udstyret med højbede, så derfor har Dorthe Kvists redskaber specielt designet til arbejde i højbede.

Dorthe Kvist

Jeg mærkede gennem hele messen, at Formland denne gang var spækket med natur og bæredygtighed og en god portion poesi. Vel egentlig en søgen hjem til det nære – og den tilgang til livet tiltaler mig virkeligt.

I Slow Luxury-zonen kunne gæsterne møde forskellige arbejdende kunstnere/små virksomheder – hver havde et lille træ-hus.

Jeg fik mig en lille snak med dygtige Astrid Skibsted, som godt nok ikke har bygget sin virksomhed op om planter, men om garn. Tjek hendes fine væverier – hun er i øvrigt ved at sætte en fin væv og ramme i plexiglas i produktion – så man ikke skal tage sit arbejde af væven – men kan hænge den direkte på væggen.

Astrid Skibsted

Astrid Skibsted

Astrid Skibsted

Elkelands univers opdagede jeg for et års tid siden. Ida Elke udstillede i år de mest fantastiske skulpturer af blød, hvid uld og smukke, poetiske billeder af gardiner, som vist snart kommer fra tryk og klar til salg.

Elkeland

Jeg blev helt mundlam over (g)uld’s fine stand med lækre plantefarvede uldgarner. Anne Støvlbæk Kjær og Louise Schelde Jendsen bruger naturlige materialer, som ikke skader naturen, og som er så skånsom mod garnet som muligt. Garnet bliver bejdset med alun og vinsten, som er mineraler, der forefindes i naturen. Som farvemateriale bruger (g)uld primært planter, der vokser i den danske natur, men også enkelte importerede ting såsom indigo og cochenille.

(g)uld

Under taget af birketræ sad Ria fra Herbal Salvation og blandede lækre, økologiske cremer og salver baseret på olieudtræk fra vilde, danske planter. Jeg blev tryllebundet af Rias rolige, erfarne hænder og synet af de aromatiske cremer.

Herbal Salvation

Ria er uddannet phytoterapeut og sygeplejerske. Hun har desuden studeret traditionel urtemedicin modtaget undervisning på Jamaica i den traditionelle anvendelse af urter både medicinsk samt til udvortes brug.

Ria havde Herbal Salvations Wildcraft-serie med på Formland. Serien er lavet af danske urter, som Ria samler rundt om i landet. Hver salve er baseret på en enkel urt, som er opkaldt efter sit danske plantenavn.

Herbal Salvation

Herbal Salvation

Det bliver spændende, hvad Formland finder på næste gang til august.

Hortensiahæk på vej

Hortensiahæk

For fire år siden var vi på ferie i Skagen. Her forelskede jeg mig fuldstændigt i de store, blå hortensiahække, som stod og i fuldt flor mange steder i byen – blandt andet ved et af museerne – hvilket kan jeg naturligvis ikke huske i dag…

Jeg har været i gemmerne efter et billede – for jeg ved, at jeg tog nogle – men de er pist væk. Jeg har også googlet efter et billede af en hortensiahæk, men jeg synes ikke rigtigt, jeg kan finde nogle ordentlige at vise jer.

Lige siden den ferie har jeg drømt om at få en hortensiahæk her på gården – i det hele tager er hortensia bare en af mine absolutte yndlingsblomster. Sidste sommer tog jeg mig sammen og plantede en del nyindkøbte hortensiaer, og jeg fik en del større planter forærende. Jeg ville egentlig have haft fat i sorten Endless Summer, fordi den blomstrer på både nye og gamle skud, men jeg blev altså nærig, da jeg fik de fleste planter gratis. Problemet med almindelige sorter hortensia kan være, at de fryser ned om vinteren – så de mister knopperne og dermed ikke blomstrer den følgende sommer. Jeg håber nu alligevel, at mine hortensiaer med tiden bliver til en smuk hæk, som vi kan nyde mange måneder hen over sommeren.

Hortensiahæk

Jeg tror egentlig, de kan vokse sig ret store, da de er plantet i læ og sol mellem vores stald og lade. Lige nu ser de på afstand lidt triste ud – men går man tæt på, så er de faktisk ret fantastiske. I dag står de med regndråber på de spinkle blomsterblade.

Hortensia

Jeg har jo lige startet bloggen her om livet på vores lille gård – og man kan jo diskuttere, hvor meget inspirerende have, der er at vise om vinteren. Men selv om jeg elsker sol og sommer, så er jeg faktisk også ret glad for min have i de mørke måneder. Jeg synes altså bare, det er dybt fascinerende at bo i et land, hvor man virkelig kan se årstidernes skiften – også i planterne. Det er sjovt at se de frodige grønne vækster strutte af sommersundhed, for så langsomt at visne ned, blive bare og blege.  På en eller anden er der bare mere stoflighed of struktur i de visne blomster og blade.

Hortensia

Jeg kan godt lide dem op af den ramponerede staldvæg her. Det er selvfølgelig meningen, at den skal kalkes – det er så første gang siden, vi flyttede ind for ti år siden – men alt tager jo som bekendt tid, ikke…. Men jeg elsker egentlig det rå look, som væggen har nu. Den er god til billeder.

Hortensia

Åh hvor jeg glæder mig til sommer, så jeg kan se mine hortensiaer blomstre!